Tjen penge på noget, du vil stå ved
En god tommelfingerregel for at tjene penge på nettet er kun at foretage sig handlinger, som man gerne vil stå ved.
Hvis du har svært ved at fortælle sandheden, når du skal forklare dine forældre, din kæreste, venner eller famile, hvordan du tjener penge på nettet, er det nok ikke en varig forrretningsmodel.
Hvis du tjener penge på at bygge hurtige spamhjemmesider uden stort indhold, men flest reklamer, kan du være sikker på, at Google nok skal fjerne dem fra toppen af søgeresultaterne hen ad vejen, så størstedelen af din indtægt forsvinder.
Den samme energi lagt i en god hjemmeside eller blog fyldt med oplysninger eller tjenester, som dine besøgende kan bruge, vil derimod ikke risikere at løbe ud i ingenting, hvis Googles folk tjekker op på siden. Din egen glæde ved at arbejde med siden bliver formentlig også større, når du gerne vil stå ved, hvad du foretager dig.
