Ny dansk e-bog om at tjene penge online

Der er netop udkommet en ny e-bog på dansk om at tjene penge på nettet. Forfatteren er Mickael Rieck, der står bag bloggen Antphilosophy. Bogens titel er intet mindre end “Den komplette guide til passiv indkomst på nettet” – og har undertitlen “Få op til 5.000 kr. ekstra hver måned i passiv indtægt”.

Indholdet i bogen er en opsummering og sammenskrivning af en stribe blogindlæg, som Mikael tidligere har skrevet som en lang serie om, hvordan man tjener penge online. (Som jeg tidligere har nævnt her).

Er du allerede garvet til at tjene penge på nettet, er der nok ikke så meget at komme efter for dig, men er du begynder eller bare en smule usikker, så hent bogen og gnav dig igennem de 88 sider. Bogen kan godt opfattes som en køreplan – en hel trin-for-trin guide til at oprette en eller flere hjemmesider, som du kan tjene penge på.

Sidst i bogen er der også suppleret med nogle succeshistorier om, hvordan folk har tjent penge på Adsense. Medtaget for at illustrere, at det ikke er umuligt, og at der faktisk findes ganske mange danskere, der supplerer deres indkomst med nogle Adsense- eller Affiliate-indtægter.